5
min læsetid

Uenige om opdragelsen? Sådan finder I fælles fodslag som forældre

Skrevet af
Af Rebecca og Lester, par- og familieterapeuter
Udgivet den
23.10.2026
kopier link
https://www.rebeccaoglester.dk/uenige-om-opdragelsen-sadan-finder-i-faelles-fodslag-som-foraeldre

Af Rebecca og Lester, par- og familieterapeuter · Læsetid 5 min

“Vi ser bare så forskelligt på opdragelse.” Det er en af de sætninger, vi oftest hører fra par i vores klinik. Den gode nyhed er, at det ikke er forskellene i sig selv, der slider på familien – det er måden, I håndterer dem på. Og det kan man lære.

Når man bliver forældre, bliver ens egen barndom pludselig levende igen. Vi tager ubevidst mønstre med os hjemmefra – eller vi gør aktivt det modsatte af det, vores egne forældre gjorde. Når to mennesker med hver sin historie skal opdrage de samme børn, er det helt naturligt, at de ikke altid er enige.

Uenighed om regler, sengetider og skærmtid er altså ikke et tegn på, at I er dårlige forældre eller et dårligt par. Det er et tegn på, at I begge har noget på hjerte for jeres børn.

‍

Fire forældrestile -kort fortalt

Den amerikanske psykolog Diana Baumrind beskrev i 1960’erne tre forældrestile, som senere forskere (Maccoby og Martin) udvidede til fire. De fleste af os bruger lidt af det hele, men har en tendens i én retning – særligt når vi er pressede:

Den autoritære stil – mange regler og høj kontrol, men mindre forklaring og følelsesmæssig varme. “Fordi jeg siger det.”

Den autoritative stil – klare rammer og høj varme. Grænserne bliver forklaret, og barnet bliver lyttet til. Det er den stil, forskningen oftest forbinder med børns trivsel.

Den eftergivende stil – meget varme, men få og løse rammer. Harmoni vægtes højt, og konflikter undgås.

Den uinvolverede stil – de basale behov er dækket, men der er både lidt struktur og lidt følelsesmæssig involvering. Ofte et tegn på, at forælderen selv er presset eller overbelastet.

Det interessante er sjældent, hvilken stil I hver især har. Det interessante er, hvad der sker, når jeres stile mødes.

‍

Det vi ser i klinikken: Når forskelle bliver til polarisering

Mange par fortæller om et mønster, der ligner dette:

Jo mere du bliver streng, jo mere bliver jeg blød for at kompensere. Og jo mere jeg bliver blød, jo strengere bliver du, fordi nogen jo skal sætte grænser.

Efterhånden ender I i hver jeres yderposition – den “strenge” og den “søde” – selvom ingen af jer egentlig ønsker at være der. Børnene mærker splittelsen, og konflikterne om opdragelsen begynder at handle om parforholdet: Hvem har ret? Hvem bliver hørt? Hvem står alene med ansvaret?

Det mønster er ikke jeres skyld. Det er en cirkel, der opstår, når to mennesker, der begge vil deres børn det bedste, prøver at rette op på hinanden.

‍

Under uenigheden ligger der omsorg - og ofte frygt

I vores arbejde med emotionsfokuseret familaieterapi (EFFT) ser vi igen og igen, at der under en uenighed om opdragelse ligger noget, der betyder meget for hver af jer. Den, der sætter grænser, er måske bange for, at barnet ikke lærer at klare sig. Den, der er blød, er måske bange for, at barnet ikke føler sig elsket – eller for at gentage noget fra sin egen barndom.

Når I får øje på hinandens frygt og omsorg, bliver det sværere at se den anden som modstander. Så bliver I to forældre, der vil det samme – på hver jeres måde.

Parforskeren John Gottman har vist, at omkring to tredjedele af de uenigheder, par har, er tilbagevendende og aldrig bliver helt løst, fordi de bunder i forskellige værdier og personligheder. Målet er derfor ikke at blive enige om alt, men at kunne tale om forskellene med nysgerrighed frem for kritik.

‍

Sådan bliver I et team - tre skridt

1.    Forstå hinandens “hvorfor”. Sæt tid af, når der er ro – ikke midt i en konflikt. Skiftes til at interviewe hinanden, mens den anden kun lytter: Hvad betyder det for dig at være forælder? Hvilke tre værdier vil du give videre? Hvad tog du med dig fra din egen barndom – og hvad vil du for alt i verden undgå?

2.    Find det, der allerede virker. Tænk på en situation, hvor I faktisk stod sammen som forældre. Hvad gjorde I dér? Hvad gjorde din partner, som hjalp? Det, der allerede lykkes, er ofte det bedste sted at bygge videre fra.

3.    Lav små forsøg. Vælg én konkret situation – fx sengetid eller skærm – og aftal en fælles måde at håndtere den på i to-tre uger. Aftal også, at I bakker hinanden op foran børnene og tager uenighederne, når børnene ikke hører det. Evaluér bagefter: Hvad virkede? Hvad justerer vi?

‍

Hvornår kan det være en god idé at få hjælp?

Det kan være svært at bryde mønsteret alene, især hvis uenighederne om børnene er begyndt at fylde i parforholdet. Det kan være en god idé at få hjælp, hvis I oplever, at:

•       de samme konflikter om børnene kommer igen og igen

•       den ene af jer føler sig alene med ansvaret

•       børnene begynder at spille jer ud mod hinanden

•       uenighederne om opdragelse smitter af på jeres nærhed som par

I vores klinik arbejder vi med både parforholdet og forældreskabet, fordi de hænger tæt sammen. Når I bliver et stærkere team som par, mærker jeres børn det.

Vil I gerne finde fælles fodslag? Book en samtale her på hjemmesiden.

‍

Kilder og inspiration

•       Baumrind, D. (1966). Effects of authoritative parental control on child behavior.

•       Maccoby, E. & Martin, J. (1983). Socialization in the context of the family.

•       Gottman, J. & Silver, N. (1999). The Seven Principles for Making Marriage Work.

•       Johnson, S. (2008). Hold Me Tight.

‍